Frokost hos Sonny
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker at tage ud og spise. Og København boomer jo af gode spisesteder, både hvad angår morgenmad, brunch, frokost og aftensmad.
Et af de steder, som jeg endnu havde på min ‘would like to try’ liste, er Sonny. En cafe som jeg ofte har købt forbi, men aldrig besøgt. Men heldigvis havde jeg en frokost aftale med en veninde, den første lørdag i september og vi var hurtige enige om, at Sonny var stedet vi ville besøge.
Vi havde bestilt bord kl 12.30 og da vi kom, var vi heldige at få et bord ude i solen – sommeren var jo retur i starten af september måned ☀️ Og kort efter kom tjeneren med menukort og vi var hurtigt herefter klar til at bestille.
Jeg selv er en sucker for avokado mader, så mit valg var nemt, og jeg bestilte deres Sonny Avokado, som bestod af hjemmebagt rugbrød med avokado, persille, chimmichurri & krydrede kerner med blødkogt æg. Mens min veninde hoppede på deres Grøn Frittata, som er en slags æggekage bestående af æg med squash, broccoli, porre & spinat, hvilket blev serveret sammen med salat, persillepesto, chimmi churri & hjemmebagt rugbrød.
Begge retter var virkelig gode, dog til den mindre side. Så jeg var ikke helt mæt da jeg tog derfra. Men tænkte at det nok også er meget sundt nogle gange, stadig at føle sult. Men er man meget sulten, så er det nok ikke Sonny man skal besøge.
Af drikkelse bestilte min veninde deres kombucha, hvilket er en salgt gæret te. Jeg har aldrig smagt kombucha og har altid troet at det var noget varmt noget. Men det kom flot i et vinglas og jeg fik lov til at få en tår og det overraskede mig faktisk, at det smagte så godt som jeg syntes at det gjorde. Jeg selv bestilte vand, hvilket var ad libitum, så jeg kunne også stille lidt af min sult i vand 😅
1466 København K